Tiden efter en gynækomasti operation

Her kan du læse om, hvad du kan forvente dig og hvordan du skal forholde dig i tiden efter din gynækomasti operation.

 

Smerter og hævelse

Efter en gynækomasti operation vil der være ømhed og hævelse omkring brystet. Ømheden vil aftage gradvist over de næste uger. Hævelsen vil aftage over de næste måneder og du kan se det endelige resultat efter ca. 4 til 5 måneder.

 

Sivning fra sår

Det er forventelig, at det kan bløde lidt fra arrene i de første dage efter operationen. Det vil vise sig ved småpletter på det hvide plaster, du har på omkring brystvorterne.

 

Blødning og infektion

Som ved alle indgreb skal du være opmærksom på infektion og blødning. Infektion kan vise sig ved at det område hvor infektionen er bliver spændt og rødt, samt at du får høj feber, uden der er tegn på anden sygdom. Blødning vil vise sig ved, at der hvor blødningen er bliver der stenhårdt, spændt og det hæver op samt at der kan komme blødning fra arrene.

Infektion og blødning er sjældne komplikationer. Hvis der opstår tegn på infektion eller blødning, skal du kontakte din kirurg med det samme. Kirurgens private telefonnummer står i din journal, som du har fået med hjem i din goodiebag.

 

Brystbånd

Du skal anvendes det støttende brystbånd rundt om brystkassen døgnets 24 timer de først 2 uger efter operationen, undtagen når du skal i bad eller hvis du får brug for at vaske brystbåndet. Herefter skal du yderligere anvende brystbåndet i 2 uger i dagstimerne. Du må gerne tage brystbåndet af om natten.

 

Kvalme og opkastning

Nogle kan opleve kvalme og opkastning efter bedøvelsen eller i forbindelse med de tager stærkt smertestillende. Kontakt os endelig hvis du døjer med kvalme eller opkastning.

 

Smertestillende

Du finder medicin til det første døgn i den goodiebag, du har fået med hjem. På apoteket ligger der en recept med medicin til de øvre dage, du kan hente. Følg det medicinskema som er vedhæftet din journal.

 

Løft og bære

Det er vigtigt, at du ikke løfter mere end svarende til en liter mælk i de første 2 uger efter operationen. Efter 2 uger kan du forsigtigt prøve at løfte mere. Efter 4 til 6 uger kan du som regel fortsætte alle fysisk aktiviteter igen. Hvis noget føles ubehageligt, er det vigtigt, at du venter med at gøre det.

 

Sport og bevægelse

Vi anbefaler, at du kommer hurtigt på benene igen efter operationen for at forebygge dannelsen af blodpropper og andre komplikationer. Du kan begynde med at gå små ture i hjemmet.

Efter 2 uger kan du forsigtig starte op med let sport som cykling. Efter 4 til 6 uger forventes det, at du er fuldt aktiv igen. Hvis der er noget som føles ubehageligt, skal du vente med at gøre det.

 

Sovestilling

Ingen restriktioner. Du må sove som du har lyst.

 

Brusebad, karbad, klorvand og havvand

Du må gå i brusebad efter 48 timer. Det hvide plaster, du har på, skal du tage af inden. Det skal ikke på igen efter badet. Det brune plaster (microporeplaster), som sidder under det hvide plaster, skal du beholde på. Efter badet er det vigtigt, at det brune plaster duptørres med et rent håndklæde eller føntørres med kold luft.

Du må først gå i svømmehal, tage karbad eller bade i havet efter 4 til 6 uger.

 

Microporeplaster og arpleje

Vi ved det kan være svært, når man har hår på brystet, men hvis det er muligt, skal det brune plaster (microporeplaster) sidde urørt til du kommer til kontrol. Herefter anbefaler vi, at du bruger plasteret yderligere i 3 måneder og skifter det én gang i ugen. Hvis det brune plaster løsner sig, kan du forsigtigt tage det af og sætte et nyt på. Du har fået en ny rulle microporeplaster med hjem i din goodiebag.

Når du er færdig med at bruge microporeplasteret, kan du bruge en arsalve, som hjælper arret med at hele pænt. Vi anbefaler salven ”Scar Control” fra SkinCeuticals, som kan købes i klinikken.

 

Nikotin og tobak

Vi anbefaler kraftigt, at du ikke anvender nikotin og tobak i 6 uger før og 6 uger efter din operation. Brug af nikotin eller tobak i denne periode øger risikoen for infektion, forringer helingsprocessen og kan påvirke resultatet af operationen negativt.

 

Alkohol

Ifølge Sundhedsstyrelsen reduceres din risiko for alkoholrelaterede sygdomme, hvis du holder dit alkoholforbrug på under 10 genstande om ugen (og under 4 genstande pr. dag). For at sikre et godt forløb efter operationen anbefales det, at du minimerer dit alkoholindtag. Alkohol øger risikoen for komplikationer såsom infektioner og dårlig sårheling. Det kan også forlænge din restitutionstid efter operationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at begrænse eller stoppe alkoholindtag i perioden efter operationen. Vi anbefaler, at du undgår alkohol i mindst 24 timer før operationen, og du bør ikke drikke alkohol, mens du er på stærk smertestillende medicin.

 

Sol

For at få så pæne ar som muligt, er det vigtigt, at du beskytter dine ar mod solen i de første 12 måneder efter operationen. Vi anbefaler, at du bruger solfaktor +50 på arrene, hvis arrene ikke er dækket med tøj.

 

Bilkørsel

Det er din egen vurdering, hvornår du er klar til at køre bil. Vi anbefaler, at du venter 1 til 2 uger med at køre bil. Hvis du tager stærkt smertestillende medicin med advarselstrekant på, må du ikke køre bil.

 

Kosttilskud

Du skal holde pause 2 uger før og 2 uger efter din operation med alle former for kosttilskud. Det er specielt kosttilskud der indeholder hvidløg, ginseng, ingefær, chiafrø, Q10, fiskeolie, omega 3 og E-vitamin du skal holde pause med. De nævnte typer af kosttilskud kan i nogle tilfælde påvirke blodets evne til af størkne.

 

Blodfortyndende medicin

Hvis du tager medicin, der virker blodfortyndende, kan det være nødvendigt at holde pause med at tage medicinen både før og efter operationen. Det kan f.eks være medicin, der indeholder acetylsalicylsyre som ibuprofen, hjertemagnyl, aspin, børnemagnyl og kodiemagnyl. Hvorvidt du skal holde pause med medicinen, aftales med din kirurg.

Adresse

Muru ApS
Rosenørns allé 29-31, 4 sal
1970 Frederiksberg

Åbningstider

Man: kl. 09.00-18.00

tirs: kl. 08.00-16.00

ons: kl. 09.00-15.00

Tors: kl. 09.00-17.00

Fre: kl. 08.00-16.00

Telefontider

Man: kl. 10.00-18.00

tirs: kl. 09.00-16.00

ons: kl. 10.00-15.00

Tors: kl. 10.00-17.00

Fre: kl. 09.00-16.00

Kontakt

info@muru.dk
+45 4888 7272
Cvr: 42198544

Book en tid hos

 

Muru er en eksklusiv plastikkirurgisk og kosmetisk klinik, beliggende i hjertet af Frederiksberg C, hvor vi skaber enestående æstetiske resultater med et skarpt fokus på kvalitet og en unik, personlig oplevelse. Under samme tag har vi samlet et tværfagligt team af eksperter, og vi har derfor mulighed for at skræddersy en helhedorienteret behandlingsplan til dig – altid med din skønhed og velvære i centrum.

Vi glæder os til at se dig.

Book en tid

Anmeldelser af os

Absolut bedste beslutning i mit liv

Kan se der mangler anmeldelser fra fyre så bliver helt stolt over at skrive min da vi mænd jo også ønsker forbedringer. Det er godt et år siden at jeg blev opereret af Jamshaid, hvor jeg fik lipo af nedre ryg, lovehandles, mave og med BBL som finish. Fra jeg kom hos Jamshaid første gang og et helt år frem ( altså nu ) er jeg stadig mødt med så meget varme og respekt. Receptionen, sygeplejersker og alle der er involveret er der virkelig for en. Jamshaid besidder kæmpe forståelse, perfektionisme, professionalisme og er så omhyggelig når det omhandler sine klienter og deres operation. Truly an artist

Absolut bedste beslutning jeg i mit liv har taget

Af hele mit hjerte tak.

Josten Eliot Krogh
Virkelig god og tryg oplevelse med bfo

Virkelig god og tryg oplevelse med bfo. Har følt mig virkelig tryg hele vejen igennem forløbet og det hele er gået så meget bedre end jeg kunne forestille mig og er endt ud med de flotteste bryster. Vil til en hver tid anbefale Jamshaid.

Julie
En fantastisk oplevelse hele vejen

En fantastisk oplevelse hele vejen igennem. Kirurgen var meget dygtig, lyttende og informativ, med et meget flot resultat til følge. Personalet var utroligt omsorgsfulde og fortalte hele tiden hvad der skulle ske, så tryghed var i højsædet.

Vibeke
Jeg giver mine varmeste anbefalinger

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Jamshaid som udførte operationen, samt hele personalet. Jeg følte mig tryg hele vejen igennem og er super glad for resultatet. Jeg fik udskiftet implantater og fik et halsløft under samme operation.

Alice Frank
Vanvittigt flot resultat

Jeg har fået lavet min mave, så mit maveskind og underliggende fedt, blev fjernet fra over navlen til lige under trussekanten og med opstramning af mavemusklerne. (Store maveplastik med opstramning af bugvægsmuskulaturen (rectusplastik). Det er blevet virkeligt flot. Jeg har følt mig tryg hele vejen fra aftalen blev indgået i sommeren 2022 til kontrol i juni 2023. Selve operationen gik godt, og jeg blev under opholdet på klinikken passet og opvartet af kompetente sygeplejersker. Jeg havde en nedetid på ca. 14 dage, hvorefter jeg passede mit job (siddestillede uden tunge løft) . Jeg kunne træne normalt efter ca. 3 måneder med en langsom opstart fra ca. 8 uger. Jeg kan på det varmeste anbefale Jamshaid Mulk!

Anne berg

Book en forundersøgelse

Book tid til en forundersøgelse hos en af vores erfarne plastikkirurger, kosmetiske sygeplejersker eller hudlæge.

Book forundersøgelse

Book online

Ring til os