Murus kosmetiske sygeplejerske deler 3 tips til en effektiv hudplejerutine

Hos Muru er god hudpleje fundamentet for al æstetisk behandling. En god hudplejerutine plejer ikke kun din hud derhjemme, den forbereder også din hud til behandlinger og kirurgi, så du får bedst mulige resultater, der holder længere.

Det er synergien mellem hudpleje og behandlinger, der giver de flotteste resultater. Jo bedre et stykke arbejde du gør derhjemme, jo bedre et resultat får du også af dine behandlinger. Og jo mere i balance er huden typisk også.

           

Nina Birke, kosmetisk sygeplejerske hos Muru

Nina Birke giver her sine 3 bedste tips til at skabe en effektiv hudplejerutine, der får det bedste frem i din hud.

1. Hold din hudpleje enkel og målrettet din hud

Vil du have optimal effekt af din hudpleje, er det vigtigt at finde de rette produkter. Ingen hudtyper er ens, og alt efter din hudstruktur, alder og de udfordringer, du måske oplever, er der produkter, der passer til netop dig og din hud.

Men flere produkter og flere trin giver ikke nødvendigvis bedre resultater. Tværtimod. En enkel rutine med få, veldokumenterede produkter giver ofte huden mere ro og bedre resultater.

“De bedste produkter er dem, du faktisk får brugt. Bliver det for kompliceret, ender du med ikke at få det gjort – og så er du lige vidt, så hold det simpelt,” lyder rådet fra Nina Birke.

De vigtigste elementer, som huden rent faktisk har brug for, er:

  • Et mildt renseprodukt
  • En fugtgivende creme
  • En bredspektret solcreme

I klinikken og på Muru Shop har vi et nøje udvalgt sortiment af målrettet klinisk hudpleje, der er udviklet til at skabe resultater for enhver hudtype og -tilstand.

Er du i tvivl om, hvilke produkter, der er de rigtige til dig, er du altid velkommen til at booke en gratis konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker hos Muru, som kan rådgive og vejlede dig ud fra din unikke hudtype, -struktur og -udfordringer.

2. Rens din hud morgen og aften, hver dag

En god rens skaber alle forudsætninger for sund hud, og derfor skal du rense din hud morgen og aften hver dag. Når du renser huden, fjerner du snavs, støv, overskydende fedt, døde hudceller og forurening, som ellers kan tilstoppe dine porer og føre til urenheder, slap hud og rynker.

Samtidig er rensen med til at bevare hudens naturlige balance og lader din efterfølgende fugtighedscreme trænge dybere ind i huden.

“Jeg går aldrig selv i seng uden at rense. Selv de aftener, hvor jeg falder i søvn, mens jeg putter mine børn, står jeg op igen for at rense min hud. Som ung har jeg ikke været god til at passe på min hud, men nu er jeg blevet klogere og gør alt, hvad jeg kan, for at passe godt på den,” fortæller Nina Birke.

Hun anbefaler også at eksfoliere din hud 1-2 gange om ugen. Det vil fjerne døde hudceller, rense tilstoppede porer og booste cellefornyelsen mere effektivt.

3. Brug solcreme med SPF50 hver dag – året rundt

Mange tror, at solskader kun opstår på de varmeste sommerdage, men solens stråler påvirker huden hver eneste dag, året rundt.

UVB-stråler rammer de øverste hudlag og er den primære årsag til solskoldning, pigmentforandringer og rødme, mens UVA-stråler trænger dybere ned i huden og skaber tidlig aldring af huden som rynker og fine linjer.

Skaderne bygger sig langsomt op og viser sig ofte først senere i livet.⁠ Gør det derfor til en god vane at bruge en bredspektret solcreme med SPF50 som daglig beskyttelse.

“Solcreme er en af de mest effektive investeringer i din huds sundhed. Jeg kunne aldrig selv finde på at gå udenfor uden solcreme. Hverken sommer eller vinter,” siger Nina Birke.

Handelsbetingelser

Levering

Returnering

Book en gratis tid hos

 

Muru er en eksklusiv plastikkirurgisk og kosmetisk klinik, beliggende i hjertet af Frederiksberg C, hvor vi skaber enestående æstetiske resultater med et skarpt fokus på kvalitet og en unik, personlig oplevelse. Under samme tag har vi samlet et tværfagligt team af eksperter, og vi har derfor mulighed for at skræddersy en helhedorienteret behandlingsplan til dig – altid med din skønhed og velvære i centrum.

Vi glæder os til at se dig.

Book en tid
Book en gratis forundersøgelse

Book tid til en forundersøgelse hos en af vores erfarne plastikkirurger, kosmetiske sygeplejersker eller hudlæge.

Book forundersøgelse

Book online

Ring til os