Diskrete, naturlige resultater: Det nye skønhedsideal er usynligt
Skønhedsidealet har ændret sig, og vi er gået ind i en tid med større fokus på mere diskrete og naturlige resultater – The Undetectable Era bliver trenden kaldt – og den udvikling passer perfekt med den måde, vi arbejder på hos Muru.
Vi har altid haft en stærk holdning til æstetik. Vi tror på, at den mest moderne skønhed er den, som ingen kan sætte fingeren på. For os handler det ikke om at skabe markante forandringer, der får folk til at se behandlede eller opererede ud. Det handler om at genskabe balance med fokus på individualitet, naturlig bevægelse og autenticitet.
Og mange af vores patienter kommer til Muru af netop den grund. Vi har generelt oplevet en stigende efterspørgsel på diskrete, naturlige resultater – uanset om det gælder kirurgiske indgreb eller kosmetiske behandlinger.
Når jeg opererer, er målet ikke, at nogen skal kunne se, hvad der er gjort – kun at de oplever, at personen ser frisk, harmonisk og naturlig ud. Det handler om diskrete resultater: Du kan se, at en person ser ud som sit bedste jeg, men du kan ikke pege på, hvad der er sket.
Jamshaid Mulk, plastikkirurg og indehaver af Muru
Små præcise forandringer
Hos Muru har vi derfor fokus på avancerede kirurgiske teknikker, der bevarer væv, følelse og bevægelse. Det gælder for eksempel Deep Plane-teknikken inden for ansigtsløft og MIA Femtech og Preservé inden for brystforstørrelse.
“Det handler om små, præcise forandringer, der respekterer kroppens naturlige linjer. Vores opgave er at forstærke og forfine, det der allerede er, på en diskret og naturlig måde,” forklarer Jamshaid Mulk.
Ved Deep Plane-ansigtsløft arbejder Jamshaid Mulk i de dybere anatomiske lag og genetablerer ansigtets naturlige proportioner uden at trække i huden på en måde, der giver et opereret eller “vindblæst” udseende. På den måde kommer patienten til at ligne sig selv i en ny og friskere version. Som hvis tiden blot var skruet lidt tilbage.
MIA Femtech og Preservé er begge skånsomme metoder til brystforstørrelse. De henvender sig især til patienter, der ønsker en mindre brystforstørrelse med fokus på en naturlig følelse og et diskret, harmonisk udseende.
“Vi skaber former, der passer til kroppen og anvender mindre, vævsvenlige og ergonomiske implantater, som føles naturlige og bevæger sig naturligt med kroppen. Både MIA Femtech og Preservé er så minimalt invasive, at de kan udføres i lokalbedøvelse og blot efterlader små, diskrete ar – enten i armhulen eller under brystet,” forklarer Jamshaid Mulk.
Biostimulerende behandlinger
Ud over den vævsbevarende kirurgi har vi hos Muru også fokus på biostimulerende behandlinger, der sætter skub i hudens egen regenerering. Dermed skaber de et friskere udseende med fornyet glød, uden at du ser behandlet ud.
Det gælder for eksempel behandlinger som SkinPen microneedling, Frax og IPL-laser samt injektionsbehandlinger som Sunekos og Profhilo.
“Med alderen falder produktionen af elastin og kollagen, og de biostimulerende behandlinger fungerer som et venligt skub til hudens egen intelligens. Vi hjælper huden med at gøre det, den allerede kan. Den bliver bare bedre til det, ligesom da du var yngre. Resultatet er ikke et nyt udseende, men en friskere, fastere og mere strålende hud,” slår Jamshaid Mulk fast.



