
6 myter i den kosmetiske branche – og hvorfor vi hos Muru gør tingene anderledes
Af Jamshaid Mulk, speciallæge i plastikkirurgi hos Muru
I kosmetisk æstetik florerer der stadig en række myter, som mange patienter desværre bliver vejledt ud fra – ofte med skuffede resultater til følge. Her får du seks udbredte misforståelser – og mit professionelle perspektiv på, hvad der faktisk virker.
Myte 1: “Filler kan løfte ansigtet”
Filler kan give illusionen af støtte – men den kan ikke løfte. Når huden først hænger, og de dybere væv mister struktur, er det kun kirurgi, der reelt kan repositionere vævet. Hos Muru ser vi dagligt patienter, der er blevet “fyldt op” med filler i håbet om at få et løft – og som i stedet ender med at føle sig fremmede i deres eget ansigt. At fylde ansigtet med mere filler i hud der hænger, løfter ikke huden. Det kan i stedet give ansigtet for meget tyngde og ødelægge naturlige proportioner.
Myte 2: “Filler holder kun 3-12 måneder”
Mange klinikker hævder dette – men det er sjældent det fulde billede. Teknisk set nedbrydes hyaluronsyre med tiden, men nyere studier viser – og vi ser gang på gang – at filler kan ophobe sig i vævet i årevis og til tider også skabe problemer i vævet. Vi fjerner ofte gammel filler kirurgisk, når vi foretager ansigtsløft – ind i mellem også når vi først har forsøgt at opløse det forinden operationen. Filler kan også migrere og ændre både mimik og proportioner. I nogle tilfælde kan filler også give det såkaldte “pillow face”, hvor ansigtet bliver overfyldt og oppustet at se på. Hos Muru anvender vi derfor kun filler med største omtanke og altid i små, strategiske mængder – aldrig som løsning på slap eller aldrende hud.
Myte 3: “Volumen gør dig automatisk yngre”
I årevis har den kosmetiske industri solgt fortællingen om, at volumen automatisk får dig til at se yngre ud. Men i praksis er det ikke så enkelt. Det, vi ser dagligt, er, at volumen uden god hudkvalitet er som at bygge på et ustabilt fundament. Hudforbedring bør komme før volume – og regenererende behandlinger kan hjælpe til hudforbedring og give et friskere, foryngende resultat. Hos Muru starter vi altid med hudens kvalitet og ser volumen som et værktøj – ikke en løsning i sig selv. F.eks. kan vi i nogle tilfælde, når vi udfører ansigtsløft, transplantere patientens eget fedt til strategisk udvalgte områder for at understøtte strukturerne og genskabe lidt af den aldersbetingede tabte volumen.
Myte 4: “Du kan få et ikke-kirurgisk ansigtsløft”
I en æstetisk verden, hvor begreber som “ikke-kirurgisk ansigtsløft” og “quick fix-behandlinger” florerer, er det vigtigt at tale ærligt om, hvad der reelt virker, når ansigtet ældes og huden begynder at hænge. Et løft – altså hvor huden faktisk løftes opad og alt repositioneres – kan kun ske kirurgisk. Tråde, botox, laser og ultralyd kan forbedre hudens overflade eller give en midlertidig effekt, men de kan ikke rykke på de dybe strukturer eller give et betydeligt løft. Hvis du i spejlet kan løfte huden med fingrene bagud og opad og synes det ser bedre ud – så er det kirurgi, du kigger på.
Myte 5: “Et ansigtsløft ser unaturligt ud”
Det er måske en af de mest sejlivede forestillinger – og samtidig en af dem, vi modbeviser i praksis. Mange forbinder ansigtsløft med et stramt, udtryksløst ansigt, men det skyldes ældre teknikker, hvor huden alene blev trukket tilbage. Moderne kirurgi, metoder som deep plane ansigts- og halsløft, arbejder i de dybere anatomiske lag og genetablerer ansigtets naturlige proportioner uden at trække i huden på en måde, der giver et opereret eller vindblæst udseende. Resultatet? Ansigtet ligner dit – bare i en yngre version. Det handler ikke om at ligne en anden, men om at skrue tiden tilbage. Hos Muru er den fornemmeste opgave, at dine omgivelser bemærker, at du ser rigtig godt ud, men ikke kan sætte en finger på, hvad det skyldes.
Myte 6: “Et ansigtsløft får huden til at se yngre ud”
Et ansigtsløft og/eller et halsløft kan som det eneste repositionere de dybere strukturer, løfte det, der hænger og genskabe ungdommelige proportioner. Men det forbedrer ikke hudens kvalitet, som også sladrer om ens alder. Hvis huden er solskadet, mat eller mangler elasticitet, vil disse udfordringer stadig være synlige – bare på et løftet ansigt. Det er derfor, vi hos Muru arbejder i flere lag og har et tværfagligt team, der sammen kan lægge en holistisk plan. Kirurgi kan skabe strukturel forandring, men for at huden også ser yngre og sundere ud, skal den styrkes og forfines med fx biostimulerende injektioner, laser eller SkinPen – og ikke mindst god, klinisk hudpleje. De bedste resultater opstår, når vi arbejder i synergi. Det handler ikke om enten-eller – men om både-og i de tilfælde, hvor der er behov for det. Derfor er det vigtigt for os at arbejde tæt sammen i vores tværfaglige team.
Æstetik med ærlighed
Hos Muru arbejder vi hverken med illusioner eller midlertidige trends. Vi tilbyder æstetiske løsninger med respekt for ansigtets anatomi, hudens tilstand og patientens unikke karaktertræk. For os handler det ikke om at ligne nogen andre – men om at ligne sig selv i sin mest harmoniske, levende og naturlige udgave.
Vil du vide mere om, hvad der passer til netop dit ansigt og dine behov? Så kan du lige nu booke en gratis konsultation.